Det kan være en kostbar fornøjelse at udskifte alle møblerne. Ikke desto mindre har vi det med at blive træt af vores omgivelser, og hungre efter forandring. Der findes dog mere prisvenlige metoder at forny livet og atmosfæren i stuen på, hvis du er blevet træt af den.

Start i det små

I stedet for at skifte alle møblerne ud i stuen, kan det være en god idé at starte i en mindre skala, da det ofte kan tilfredsstille de behov man måtte have for fornyelse. Så i stedet for at købe nye sofa, et nyt spisebord eller nye spisebordsstole et par gange om måneden, kan du for eksempel friske stuen op og give den nyt liv med art print, vaser, tæpper, puder, hylder og andre små ting.

Ved at udskifte de små ting, kan man for eksempel vælge at køre i farvetemaer, så boligtilbehøret har nogle bestemte farver som man så kan skifte ud med en ny farve. Det er en forholdsvis nem og billig måde at friske sin stue op på, da man mange steder kan få boligtilbehør til ingen penge.

Hvad er på mode?

Men hvad er så på moden lige for tiden indenfor boliguniverset? Vi har for eksempel i et stykke tid efterhånden set en tendens, der hylder naturen i det moderne danske hjem. Det betyder, at man ser mange råmaterialer som metaller, sten, pels og træ. Her kunne man for eksempel vælge små pynteting i træ eller metaller til stuen. Kobber og messing er særligt populære metaller for tiden, hvilket betyder, at mange kan finde massevis af tilbehør til boligen i denne kategori.

Derudover er pastelfarverne et stort hit for tiden, hvilket er en god måde at indføre farver i stuen på. Ved at holde tilbehøret i pastelfarver, er det nemt at skifte disse ud, når man bliver træt af dem.

Billede: Charisma: http://pixeltinkerbell.blogspot.com