Storbyferier er ofte kortere ture hen over en forlænget weekend eller en lille uge, hvorfor man af gode grunde kun behøver en mindre oppakning. Det kan dog være svært at pakke til storbyferier, da man dels har brug for noget praktisk tøj, men samtidig gerne vil se smart ud.

Derudover er der forskel på storbyerne, hvor nogle har meget mere omskifteligt vejr og derfor kræver en lidt større oppakning, mens andre har et mere stabilt vejr.Billede: Lies Thru a Lens

Pakkeliste til storbyferien

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at man har sit pas, penge og sygesikringskort med, for at man rent faktisk kan komme af sted og er forberedt, hvis uheldet skulle være ude.

Som udgangspunkt er det en god idé at have noget godt fodtøj med sig som man går godt i, da man typisk går meget rundt, når man er på storbyferie.

Dernæst afhænger det meget af hvilken storby man rejser til, hvordan man skal pakke.

  • London: I London er vejret med svingende, hvilket betyder, at man både kan opleve meget nedbør, men samtidig sol og høje temperaturer. Derfor er det først og fremmest en god idé at pakke en paraply og eventuelt en regnjakke for at holde sig tør i løbet af dagen. Tag også en ekstra trøje med og et par lange bukser, hvis du rejser dertil i sommerperioden.
  • Barcelona: Her er vejret typisk rimelig stabilt i sommerperioden, hvorfor du kan få rig mulighed for at lufte sommergarderoben. Om vinteren er det dog en god idé at tage et mere varieret udvalg med sig.
  • Paris: I Paris kan vejret også være noget omskifteligt, selvom det typisk er varmt om sommeren.

Her kan du booke din storbyferie

Du kan for det meste booke en storbyferie gennem de fleste store rejseselskaber, herunder FDM Travel, Spies, Star Tour, Apollo, Falk Lauritsen og Atlantis Rejser. Her kan man typisk få en pakkerejse sammensat af fly og hotel, hvilket er en nem både at booke rejsen på.

Billede: MagnusL3D